"Det finder vi ud af" er død. Ligesom hippier, skibsanparter og 3-5-2.

Hvor tryg føler du dig ved at købe noget, du ikke kender prisen på?
Jeg kunne ikke drømme om at gøre det. Aldrig.

Så selv om jeg egentlig synes, at hippier var helt uskadelige, hader jeg udtrykket "Det skal vi nok finde ud af".
Derfor giver jeg altid fast tilbud. Prisen ændrer sig kun, hvis opgavens forudsætninger eller omfang også gør det. Og så råber jeg selvfølgelig op, før jeg fortsætter. Min pris dækker alt arbejde frem til en tekst, som du - dvs. kunden - godkender, altså også tilretninger og ændringer undervejs.

 

Få et tilbud
Send en mail med en kort beskrivelse af din opgaves omfang, deadline m.v. Meget gerne sammen med dit firmas web-adresse og oplysninger om eventuelt basismateriale eller forlæg til jobbet.

Så vender jeg tilbage med et tilbud. Ved mere omfattende opgaver sammen med en tidsplan.

Betaling
Alle opgaver faktureres umiddelbart efter kundens godkendelse. Betalingsbetingelser: fakturadato + 14 kalenderdage.